Podcast 26-04-13 Halthed.mp3
Hej, du lytter til Equication. Mit navn er Annie Agerbek, og med mig har jeg dyrlæge Peter Hjuler som til vanligt. Vi har simpelthen tænkt os at begynde at lave de her podcasts mere som en besked til dig i din indbakke,
som et nyhedsbrev. Vi får skrevet alt for få e-mails til dig, der er på listen. Og der er rigtig mange ting, vi gerne vil fortælle hele tiden, men jeg tror bare, det er meget nemmere for os, at vi begynder.
Vi vil
starte en serie nu, der handler om haltheder. Og det vil vi, fordi det er noget af det, vi har talt mindst om. Og det er faktisk lidt paradoxalt, fordi Peter Hjuler har jo en specialistuddannelse fra Liverpool Universitet,
som han har brugt næsten 10 år på at tage for nogle år siden, men som har været fuldt fokus på haltheder, halthedsdiagnostik og billeddiagnostik, det vil sige scanninger og røntgen.
Så det har altid været det, der har Peters store interesse. Det har altid været det, han har været på flest kurser i. Og ikke desto mindre, så er det altid nemmest at fortælle lidt om, hvordan man tjekker puls, hvordan man undgår kulik,
hvad man stiller op med en spiserøstforstoppelse, sår med mere. Altså alt det akutte, hvor du som hesteejer måske faktisk lidt lettere kan gøre noget selv. Men nu starter vi den her serie om haltheder, og i dag vil vi simpelthen starte med at snakke om,
hvad en halthed er, og hvordan og hvornår man skal reagere. Det er den ene ting. Den anden ting er, at vi faktisk også gerne vil bruge denne her serie af beskeder,
som kommer ind i din indbakke, til at kommunikere med dig. Så har du spørgsmål, har du gode idéer, svar på den mail, du har modtaget. Har du ikke modtaget denne her podcast som en mail, men har fundet den der, hvor du normalt lytter til podcasts?
Så er det også super fint. Du kan altid skrive til os til info-equication.dk og vil du gerne på vores e-mailliste og være sikker på, at du får en mail, hver gang der er en ny podcast. Så er der lige et link nedenunder til, hvor du kan hente vores førstehjælpsbog på 83 sider med langt det meste af det,
du skal vide og du kan gøre for at undgå, at din hest bliver akutsyg. Så hent vores førstehjælpsbog, og så er du også på mail-listen, hvis ikke du var det i forvejen. Og så en sidste ting, vi gerne vil bruge de her episoder til, det er faktisk...
Det er at få hjælp til og en dialog med dig om, hvordan kan dyrlægen hjælpe mere online. Hvordan kan vi nå ud til flere, hvor det ikke kun er hesten kommer til dyrlægen eller dyrlægen kommer til hesten.
Så har du gode ideer. Vi har jo selv lavet lidt med noget AI-analyse af haltheder. Måske kan man lave nogle uvældige røntgenundersøgelser. Prøv lige at tænke i at sige det til os, hvis det er noget vi kan hjælpe med.
Findes der måder hvorpå du faktisk godt kunne bruge dyrlægepeterhjuler til noget i forbindelse med din hest uden at det behøver at være ved fysisk fremmøde? For vi vil faktisk gerne se om vi kan kunne række lidt længere ud og
nå nogle flere end dem der fysisk kan nås og puttes i en kalender i løbet af en dag. Så kom endelig med gode ideer. Og vi tager det også hen ad vejen, når du hører de her ting, så kan det være, at du har en spørgsmål, hvor du tænker, det her, det kunne jeg faktisk godt bruge hjælp til,
og det tror jeg faktisk godt, at dyrlægen ville kunne hjælpe mig med, uden at han behøves fysisk at møde op og se min hest. Vi kan jo altid se videoer osv. Men lad os komme i gang med dagens første afsnit,
eller det er dagens eneste afsnit, men første afsnit i en serie, vi har planlagt, der handler om haltheder. Om forebyggelse af haltheder, genoptræning af haltheder, de mest almindelige skader og meget mere spændende.
Nå Peter, er du så klar til, at vi starter med at snakke lidt om haltheder i dag?
Ja da, jeg vil gerne lige rette din intro. Du snakker om uvildige røntgenundersøgelser. Jeg tror måske det er mere korrekt at sige uvildige røntgenvurderinger. Ja, selvfølgelig.
Det er jo
klart, man vil jo ikke få taget nye røntgenbilleder, bare fordi, hvis man er utryg ved, om dyrlægen har vurderet dem rigtigt, eller om de nogensinde er blevet vurderet, så kan man jo altid bare sende røntgenbilleder ind.
Ja, det er korrekt. Godt. Så hvis vi skal starte på den her serie med halsheder, det håber jeg, du har glædet dig til, fordi det er jo faktisk det, du allerhelst vil snakke om, så det har vi godt nok ikke talt meget om.
Så... Altså, det er min hud.
Men vi skal ikke snakke så meget om hunden i dag. Så lad os starte med, at hvis jeg nu siger, at min hest er lidt uren, hvad betyder det så egentlig rent fagligt? Er den så halt?
Ja, det er den. Den er lavgradig halt, men den er halt. Halthed er en afvielse fra det, vi ligesom har besluttet os for rent historisk,
er et normalt bevægelsesmønster med symmetri, højre og venstre. Og derved en uren hest, det er typisk rytter, der siger, at den kan godt blive lidt uren nede i hjørnet, eller den slags ting.
Det er fordi, de kan mærke, når de sidder deroppe på hesten, at der er et eller andet. Der ikke er, som det skal være. Og nogen er rigtig gode til at mærke og sige, okay,
den træder ikke ordentligt igennem på det ene bagben, eller den slags ting. De fleste vil være i stand til at mærke en... En asymmetri, altså de kan mærke, at de kommer ned og op af sadlen i letridning på en anden måde,
eller at de får et ekstra skub i den ene side, som de ikke får i den anden side, når de sidder ned. Faktisk er de fleste rytter ringere til at mærke forbenshaltheder. De er så til gengæld nemme at se fra jorden,
synes jeg.
Hvorimod at lavgradet i bagbenshaltigheder, det er i høj grad et spørgsmål om, hvor følsom rytteren er, der sidder deroppe. Der synes jeg gennemgående i hvert fald, at jeg er heldig i at arbejde med ryttere, der som regel kan mærke, at der er noget før end, at der er noget at se.
Og jeg synes jo, at når vi snakker om halthed, at det det drejer sig om, det er at komme i gang så hurtigt som muligt. Altså at ikke vente til det bliver helt tosset. Men uren er en lavgradig halthed.
Så det kan aldrig være en variation i en bevægelse eller et eller andet. Jeg sidder og tænker, nu når vi snakker om rytteren, Det kan ikke være rytteren, der sidder for eksempel asymmetrisk i sadlen, og derfor føles hesten asymmetrisk, eller et eller andet.
Det kan det godt være, men her er jeg nødt til at gå ud fra, at rytteren har korrekt opstilling, sidder nogenlunde lige i sadlen, når du siger, at hesten føles uren engang imellem.
Men ja, det er klart, at i visse situationer, når man laver handelsundersøgelser, så kan jeg jo komme frem til, Hesten ikke er halt. Og så er det jo det til at se på opstillingen. Og se, hvad er det, der er her. Er der noget med sadlen? Er der noget med rytteren?
Og så håber jeg jo også, at de fleste ryttere har noget hjælp. Nogen, der står og siger, at du sidder helt vildt skævt. Altså, der er to hullers forskel på din højre og din venstre bøjle. Eller den slags ting. Der er nogen, der ligesom griber ind.
Men hvis ikke man har det, så vil jeg altid kigge opstillingen igennem. Og så har vi, når vi snakker halthed, så har vi jo nogle heste, der bevæger sig i nogle gangarter, som...
Man kan sige, at der kan være meget lidt forskel. Nu her tænker jeg specielt på femgængere, islandske heste, femgængere, hvor man samtidig kan opleve, at de er travle på bagbenene og galopperer på forbenene. Og det kan virkelig erpare det ud.
Rigtig mange islandske heste, de mestrer jo en gangart, der hedder grisepas, som er alting og ingenting, hvor man kan sige,
Det ser fuldstændig fjollet ud. Men hvor det kan være svært at erkende, om der skulle være tale om en halthed. Halthed er nemmest at se i de gangarter, vi normalt arbejder i. Med skridt,
trauk eller?
Ja, lige præcis. Tølt. Kan fordi at hesten har mere kontakt til underlaget og mere støtte, kan være sværere at se, fordi aflastningsmønstrene er anderledes. Men man kan sagtens se en hest halte i tylt.
I pas begynder det at blive en udfordring, fordi det kan gå meget hurtigt. Og jeg vil også sige galop. En hest skal være ret halt før man kan se en halthed i galoppen.
Så trav er klart den foretrukne gangart i den her sammenhæng.
Ja, hvis der er tale om en hest, der er lidt uren. Det er klart, at hvis den er meget halt, så skal man ikke have den oppe og trave. Så er det rigtig fint at se det i et skridt. Kan du forklare, hvad forskellen er på en akut skade og så noget, der ligesom har udviklet sig over tid?
Altså, akut og kronisk, det er dit tidsangivelse. Jeg har rigtig mange kunder i klinikken, der når de hører, at jeg siger, at det er kronisk, så siger de, at så bliver den aldrig rask.
Ja, det
lyder også sådan.
Det er ikke sådan, det er. Akut, det er noget, der er sket for 48-72 timer siden. Kronisk, det er måske noget, der er sket for en uge eller to.
Så kalder man det kronisk halt, selvom den godt kan blive rask igen?
Nej, så er skaden kronisk. Der er en periode i der, det kan godt være, at der er nogen, der har et længere blik på det der.
Men en akut halt hest, det er en hest, der var rengående om morgenen, da den blev lukket på fold, og kommer ind om aftenen og er halt. Det er en akut halthed.
Og en akut halthed, er det så typisk også en mere tydelig halthed? Jeg tænker, nu snakkede vi om de her lavgrade, hvor den er en lille smule uren. Det er ikke
noget med graden at gøre. Typisk vil heste, hvis de pådrager sig en skade, et spark eller træder forkert, så vil de være mest halte til en start. Og så vil det aftage. Men der er ikke nogen regler for den slags ting.
En hest kan godt pådrage sig en meget lavgradig skade og så være lavgradigt halte.
Men en hest, den kan jo godt være halt, uden at ejeren opdager det med det samme. Ja. Men hvis vi nu formoder, at ejeren opdager det, hvad er så... Hvad er så det bedste eller det værste, du kan gøre inden for de første par døgn, fra at din hest er halt?
Hvordan skal man reagere, når man opdager, at hesten er blevet halt, og man ved, det er akut opstået, den var det ikke i går?
Det er jo lidt ligesom førstehjælp. Man skal stoppe ulykken. Det vil sige, at hvis hesten er blevet halt på en ridetur, så skal man ikke sætte sig op og ride på den, før man er overbevist om, at den ikke er halt længere.
Er hesten blevet halt på fold, så kan det måske være en idé at sætte den på en syge folk og give den noget kontrolleret motion, hvor man trækker med den. Og det er sådan nogle ting. Kort og godt. Stop ulykken.
Man kan jo så være i tvivl, altså hvis vi siger, at en hest er blevet akut halt, og den har været meget halt til en start, og så bliver den bedre i løbet af en dags tid eller to, så kan man jo være i tvivl, om den er halt, og så er det fair nok,
så vil jeg faktisk anbefale, at man prøver at se hesten i longe, for at se, om man kan se, om den er halt. Og ellers så har vi jo nu om dagen i... I Sleip og alle mulige andre apps, muligheden for at få vurderet, få et digitalt mål for,
hvor symmetrisk hesten er, og om den er halt eller ej.
Men hvis man nu ikke skal i gang med den store analyse så, hvis vi nu lige tager den, og man bare gerne lige vil have sendt en video til dyrlægen. Hvad er vigtigt, når man laver den her video, og hvad vil du kunne se på sådan en video alene?
Først og fremmest, jeg vil simpelthen ikke sidde og se på en video af en hest med dækken. De skal ikke have dækner på. Og det er bedst, at man ikke selv filmer, hvis man går med hesten.
Jeg har rigtig mange sjove videoer af folk, der filmer benene, og så kan jeg ikke se resten af hesten. Jeg er nødt til at se hele hesten. Ja, og er det fra siden? Jeg vil både se dem forfra og bagfra, og jeg vil se dem fra siden. Så løb frem og tilbage med dem.
Få en til at stå og filme, gerne med telefonen holdt i brysthøjle og på højkant. Og så filme frem og tilbage i travl. Og så i lounge, hvor den der filmer står så langt væk,
at vedkommende kan holde telefonen i ro, og stadigvæk så kan hesten ses.
Så udenfor longsen, og det bliver vi nødt til at sige, fordi der er mange, der tænker, at i longsen står de inde i midten og filmer hesten.
Ja tak, det bliver man søs i af, både af at filme og af at kigge på det.
Så er der nogen, der filmer, at du står udenfor longsen. Og stadigvæk i travl, begge volter, altså både den ene vej og den anden vej. Og så at man kan se hele hesten hele tiden. Så det er ikke sådan, at man skal forsøge at zoome ind og være tæt på hesten. Nej,
helst ikke. Så uden for lungesæt.
Og hvis man så synes, at man har nogle, at der er en bule på benet, der ikke har været der før, så tager jeg nogle billeder, tre eller fire billeder i forskellige vinkler. Men også gerne et oversigtsbillede, så man kan danse et indtryk af, hvor vi er henne på hesten. Ja.
Ja. Og hvad kan du så vurdere ud fra sådan nogle videoer? For dem får du vel mange af?
Ja, det gør jeg. Og de bedste af dem, der kan jeg jo så se, om hesten er halt. Jeg kan gradsvurdere det, altså snakker vi halthed fra 1 til 5 grader.
Og i nogle tilfælde kan jeg også sådan give en vurdering af, hvorhen i... Hvor højt oppe eller hvor lavt benet sidder. Er det en lav halthed eller en høj halvhed?
Det vil jeg også med en rimelig sikkerhed kunne se, hvis videoen har en passende kvalitet.
Jeg synes, der var på et tidspunkt, vi talte meget om, at det var svært at se, fordi når du får en video, så bliver hesten todimensionel, og når du ser den i virkeligheden, så har du jo den der dybde, altså det tredimensionelle, og at det gør det svært at vurdere haltheder på video.
Men er det blevet nemmere at vurdere heldigheder på video?
Nej, det er det sådan set ikke. Men den beskrivelse af, hvordan man skal filme, det er jo et ideelt billede. Og i virkeligheden, så får jeg rigtig mange videoer, der er utrolig dårlige, der er pikselerede, eller dårlige lysforhold, eller den slags ting.
I en ideel verden, så kan det godt lade sig gøre.
Hvis man får en ordentlig kvalitetsvideo, og de er filmet korrekt, altså udefra i Longsøen og forfra og bagfra, og det er et travl.
Ja, og kan man sige... Laggradige haltheder kan være svære at se på video, og så kan man jo gå ind og prøve at lave en Sleip-analyse på det. Der bruger man jo faktisk præcis de samme optageteknikker, men uploader så videoen til et AI-system,
der måler symmetri og også selvfølgelig asymmetri, og som giver en idé om hvor henne, og også hvor meget.
Men når du så ser sådan en video her, er der noget som helst en dyrlæge kan hjælpe med, uden at du skal til at ud og se på hesten?
Det er svært at sige. Nej, oprigtigt talt, så udover at give nogle råd om at sige, at prøv at sætte tiden lidt andet, prøv at skridtmotionere lidt, hvis de ikke er særlig halte, og så se om ikke det går over,
så er det svært at lave behandlinger uden at diagnostisere først. Og det er meget sjældent, at du kan stille en diagnose på en video alene.
Jamen det er klart. Men jeg tænker mere, hvis vi nu har en, der er usikker på, om hesten er halte eller ikke er halte. Hvis du så konstaterer på video, så siger du, at den er halt. Og rytteren så siger, okay, så holder jeg op med at ride den et stykke tid og giver den en pause.
Så kan du jo potentielt godt have gjort noget godt for hesten på den måde, ved ligesom at forstandse ulykken, som du siger. Hvis man nu er i tvivl om, om den er halt, eller man siger, at man har en veninde, der siger det, men synes det ikke selv, så er det måske meget fint at få at vide af dyrelægen, at den er rigtig.
Fordi der må jo også være nogle haltheder, der går over af sig selv, hvis du bare lige giver den noget tid, er der ikke det?
Rigtig mange haltheder går faktisk over af sig selv, hvis man giver den tid. Det er jo det. Men rigtig mange hesteklare sig selv.
Træder de på en sten og får lavet en solknusning, jamen det reparerer sig selv. Det vi gør som dyrlæger, er at hjælpe naturen lidt på vej.
Det vil sige, at vi ofte kan forkorte nogle sygeforløb og somtider. Så gør vi noget, hvor vi griber ind, hvor naturen måske ikke har den mest rationelle løsning på problemet.
Når vi snakker kodeledesforrydninger, så vil der opstå skader på ledet, og så vil ledet og kroppen forsøge at fiksere det kodelede.
Og det
gør de
med knoglenydannelse og den slags ting. Der vil vi typisk gribe ind for at se, om vi kan undgå det. Fordi det betyder også, at der er nedsat bevægelighed i ledet, og det vil sige, så bliver hesten vejet halt.
Men så kunne vi lige tage den så her til en sidst, fordi en halt hest, har den altid ondt?
Vi har nogle haltheder, der er mere mekanisk af karakter. Og jeg skulle også lige til at sige, når du spørger om man kan stille diagnoser på video, knæskaldslåsninger,
hvor hesten lige pludselig kommer til at hænge bagud med benet. Det er ret klassisk at se. Og den diagnose kan man godt stille.
Og jeg vil også sige, at i langt de fleste tilfælde, der vil jeg også kunne anbefale en behandling. For det er oftest træning. Du kunne
også stille diagnosen for fanghed på en video. Nå jo. Nå, men nu er vi i gang med det.
Og så findes der jo en muskelskade, som heste pådrager sig på baglovet, som giver noget arvæv og noget stramhed i muskulaturen,
som gør, at de får sådan en stampende bevægelse. Det er tydeligst et skridt, men det kan faktisk også godt ses i travl. Og det er også sådan en, man ville kunne genkende.
Ja, men man kan jo så sige, nu sagde jeg faktisk ikke, om du kunne stille diagnoser over video, men om du ville kunne hjælpe hesten. Og sagen er jo, at hvis du siger det her med, at hvis man er i tvivl, om hesten er halt eller ej,
og man så sender en video til en dyrlæge og får at vide, at den er halt, giv den ro. Og så se igen om 14 dage, eller hvor lang tid vil du vente, for så at sende en ny video ind og se om det er blevet bedre.
Så kan man jo sige, så ville du jo på den måde godt kunne have hjulpet hesten helt uden at have stillet en diagnose, fordi vi ved ikke hvorfor den var halt, men hvis den kan reparere sig selv, og det ikke er på en uhensigtsmæssig måde, så...
Ja, så har du jo også stadigvæk kunnet hjælpe hesten, og man har sparet en tur til dyrlægen. Lige nu, der er der meget snak om dyrlægepriser, og jeg tænker ikke, der er nogen, der er ked af at få at vide, at... At man måske kan gøre noget selv. Ikke nødvendigvis fordi man reparerer noget,
men måske fordi den pause der kan gøre at hesten kan reparere sig selv.
Jeg synes også det er vigtigt at få sagt, at nogen nu får det til at lyde som om, at det vi gør det er nemt. Men engang imellem er vi også nødt til at gribe ind. Og forsøg at restituere det væv, der er blevet beskadiget, til så god en tilstand som muligt. Det, der minder mest om.
Om udgangspunktet, om jeg så må sige. Altså her tænker jeg specielt på seneskader, hvor der kan være en reel forskel på, om man får behandlet ved dyrlægen eller ej, fordi i nogle af de seneskader her,
der vil hesten, hvis den får lov til at bare gå. Så ville der komme for meget arvæv, og det ville kunne blive stift. Og det har vi faktisk en mulighed for også at gøre noget ved.
Så det er faktisk både knogle-nyddannelser og arvæv i scenerne, man gerne vil undgå. Så det er ikke bare lige. Men hvis vi så skulle slutte af denne her episode, og så sige, hvis du skulle give et råd til hesteejere, der er i tvivl om hesten er halt.
Hvad skulle dit råd så være?
Lav en video og send ind til jeres dyrelærer og få dem til at... Det er det, vi dyrlæger, vi gør det meste af tiden.
Og jeg kan godt forstå, at det er svært at se, om hesten er halt. Hvis man har én hest, der rider. Vi ser jo mange halvdede heste hver dag. Så samtidig kan det for os være helt overraskende at se en rengående hest faktisk. Men altså, det jeg mener med det, det er, at vi har ligesom...
Vi har et speciale i heste, der har bevægelsesforstyrrelser.
Nogle dyrlæger har. Nu får det til at lyde, som om alle hestes dyrlæger er lige gode til haltheder. Det er også noget med, hvor specialiseret man lige er, og hvad man interesserer sig for. Som du sagde med de islandske heste, det er jo ikke alle, der er lige nemme at se.
Nej, det er en spændende udfordring.
Men det vil sige, at hvis man er i tvivl, så får lavet en rigtig god video forfra, bagfra og begge runder, både højre og venstre longe, udefra, filmet udefra, så det vil sige for at hjælpe nogen,
så bliver Dyrlægen nok også positivt overrasket over det gode videomateriale. Ingen dækken på, ingen rytter på, ingen sadler på.
Og i en rigtig opløsning.
Og i en god opløsning. Ja, det er faktisk lidt svært nogle gange, når man sender, at så bliver de automatisk gjort i dårligere kvalitet, når du sender på SMS eller du sender på Messenger.
Ja, jeg vil nu sige gennemgående, så er de fleste iPhones, og det her, det er ikke en reklame. De fleste iPhones laver i hvert fald nogle ganske gode videoer, som også kommer frem i en kvalitet.
Jeg oplever størst problemer der, hvor man er nødt til at gøre et eller andet særligt for at få sendt videoen. Ja, lige præcis. Så skal der sager.
Så det skal være dit råd, hvis man er i tvivl, så skal man ikke gå og se tiden anden, så få nogle andre øjne på. Ja,
lige præcis.
Og så tænker jeg, at vi kan slutte af her, og så næste episode har jeg tænkt, det skal handle lidt om, hvad man så gør helt i praksis, når man opdager en halthed. Og så til dig, der lytter med derude, send endelig dine spørgsmål til info-equication.dk,
så kan det være, at vi besvarer nogle af dem i næste episode. Tak.
Det var så lidt.
