De mest almindelige årsager til at hesten er halt
Annie
Du lytter til Equification. Mit navn er Annie Agerbek, og med mig har jeg Peter Hjuler. Og det her, det er en podcast, men det er også et lydbrev, for det bliver sendt ud til alle, vi har på vores mailingliste.
Sidste vi sendte et lydbrev, der snakkede vi om, at i dag skulle det så handle om ikke at se, hvordan hesten er haldt, men de mest almindelige årsager til, at hesten er haldt. Jeg sagde faktisk de mest almindelige skader, men jeg vil gerne lige rette mig selv her, fordi der findes jo...
Der findes jo andre årsager til, at en hest er halt end en decideret skade. Men vil du ikke fortælle lidt om, hvad er de mest hyppige årsager til, at en hest er halt?
Peter
Jo, det vil jeg da gerne. Altså, hvis vi tager udgangspunkt i, at vi nu befinder os i foråret, og vi har haft solrige dage og kolde nætter, så er forfangenhed en ting,
som vi ser rigtig meget og har set rigtig meget her inden for de sidste måneds tid. Forfangenhed, ja, I skal beskrive lidt om forfangenhed, eller skal vi bare nævne dem sådan?
Annie
Jeg tænker, hvis vi skal tage forfangenhed, skulle vi så ikke tage et helt afsnit om forfangenhed. Jeg tænker, nu nævner du de forskellige typer, og hvis der er nogen, der har noget, de gerne vil have uddybet, så kan man jo skrive til os, og så kan vi jo lave en hel episode om det.
Peter
Og så, altså næste efter forfangenhed lige nu, så er hovbylder en ting. Skiftevis meget blødt og vådt, og så derefter tørt og hårdt underlag kan give grobund for hovbylder og såleknusninger, der sætter sig til hovbylde og den slags.
Og så har vi...
Annie
Nej, roligt, roligt. Vi prøver sikkert ikke lige at tage dem. Ja, hvordan ser den ud? Altså det er mere det der med, når du kommer ud, er det her noget, der kommer langsomt, eller er det en akut halthed, eller hvordan ser en hovbyld ud?
Peter
Det kan faktisk godt være, at det kan godt starte som en enkelt dag med halthed, og så synes man, at hesten har det bedre dagen efter, og så går der lige en eller to dage, og så bliver hesten lige pludselig rigtig halt.
Som i at den helst ikke vil støtte på benet. Vi står med tåen bare i underlaget og ikke tager fuld støt på benet. Der vil være varme og forstærket pulsation i det pågældende ben.
Annie
Så lidt ligesom med forfangenheden, men hvor forfangenheden typisk er to ben?
Peter
Ja, eller fire. Der er en hovbyld, det er i regel noget, der sker på ét ben ad gangen.
Annie
Ja, okay.
Peter
Og så er foråret jo også tidspunktet, hvor hestene bliver lidt glade og lidt kåde, og så render de rundt på folden, og så laver de forbrydninger. Det er også en forholdsvis hyppig skade, en kodeledsforbrydning eller en hovledsforbrydning.
Annie
Og hvordan ser det ud?
Peter
Jamen, det kan være svært at skælne fra en hovbyld, fordi de kan blive rigtig halte. Men man kan sige, tager man hesten ind, skyller benet ned med koldt vand, og lader den få fred i et døgns tid, så vil de typisk også med forvridning blive bedre.
Men de får ikke det her tilbagefald, de bliver bare progressivt bedre og bedre. For i regling, de fleste af dem, at komme sig uden behandling inden for en uge.
Hvis de stadigvæk halder efter en uge, så bør man nok lige få tjekket det her i en dyrelæge.
Annie
Ja, men det kan godt ligne en hovbyld, og den skal man vel ikke lade gå en uge eller noget? Nej,
Peter
nej, men det er det, jeg siger. hovbylden, det er typisk en dages halv. Det kan være en dages halv tid, og så bedre, som i helt, men i orden dagen efter, så lige pludselig kan det komme igen, fordi så har bylen sat sig. Så er en forvridning typisk noget, der progressivt bliver bedre.
Annie
Ja, okay. Og forvridningen, er det en seneskade, eller er det en ledeskade?
Peter
Det er typisk led og ledbånd, der kommer alt afsted ved forvridninger. Det er typisk kodledet og hovledet, vi ser oftest i hvert fald. Hasen kan også forekomme, det er typisk ved fald og styrt, at det sker.
Og forknækninger er også falder. Men alleroftest er det de nederste led, der må tage af for
Annie
vinklen af hesten. Så akutte seneskader, hvordan ser de så ud? Opstår de på samme måde eller hvad?
Peter
Det foregår jo igen, altså typisk er det noget hesten skal have bevæget sig for at gøre jo. Heste får ikke seneskader af at stå i buksen. Så det er når de kommer ud på folk, og det kan enten være at de løber mere end de egentlig er i form til.
Det kan også være, at de er uheldige at lande forkert, træde i et hul eller noget i den stil, og så kommer der en skade på en scene, og typisk så hæver benet op.
Det bliver også varmt, og hesten er halvt. Måske ikke så halt som ved hovdylder eller forrydninger, men halt.
Annie
Hæver det ikke op, hvis det er en ledskade?
Peter
En forvridning? Det er ikke så udtalt med hævelser. Når først hovbylden, for at vende tilbage til den, er manifest, så vil der ofte opstå hævelse i benet
Men det er en diffus hævelse, der ligger typisk fra lige lidt over koden og nedad, og skyldes, at hesten ikke tager fuld vægt på benet, og det vil sige den pumpemekanisme, som befinder sig i håven.
Den kommer ikke til at fungere rigtigt, fordi hesten ikke belaster benet.
Annie
Og så får den simpelthen bare lidt væske i benet? Så
Peter
får den vand i benet.
Annie
Ved ikke at bruge det? Ja. Og det er ikke sådan, det ser ud, når man har fået seneskade?
Peter
Seneskade, det er typisk omkring selve skaden. Hvad skal jeg sige? Den overfladiske bøjescene er et godt eksempel. Den får sådan en helt bananfasong, en ret stor bule på bagsiden af pipen.
Og den er sådan i hvert fald i starten forholdsvis lokaliseret, og så kan det godt give diffus hævelse bagefter. Gaffelbåndsskader kan også give noget hævelse helt op på bagsiden af pipen,
og samtidig mest lidt indvendigt og samtidig lidt udvendigt, der er alt afhængigt af, hvor skaden er placeret i gaffelbånder.
Annie
Ja, okay. Er der andre akutte opståede handheder?
Peter
Den ultimative katastrofe er jo de brækkede ben. Det sker jo også desværre. Det sker hvert år, at der er nogle heste, der brækker benet. Man må sige, at...
Det skal være et heldigt brud, for at det kan fikses. Ellers så skal det være et følge. Altså de store, altså lige så snart et individ af hesteslikten kommer over de 300 kilo,
så må vi erkende, at så er vores muligheder for at lave frakturerne, når vi snakker om frakturer på de større røvkanoner, ret begrænset.
Fordi det er vanskeligt at fiksere et ben, selvom man bruger glasfiberbandage og alt muligt andet, så kan det være vanskeligt. Der findes brudtyper. En brækket albu kan fx sættes sammen med skinner og skruer og den slags ting.
Altså internt i hesten. Vi snakker ikke om at gipse benet. Det kommer ikke til at gå godt. Det vil vi så sige, der er... Altså hvis sådan noget bliver... Nævnt og fremført, så er det, man kan sige, så er det heroisk behandling.
Altså det, hvor man tænker, at det her er den danske, det skal bare lykkes, og der står nogle begærdede ejere, der tænker, at det her, det skal få en værd pris. Og måske præcis det med en værd pris er væsentligt i det her, fordi det at få lavet et brud,
at få fikset et brud, er selv på et følge ret bekosteligt.
Annie
Men hvad så med det, der hedder fissur? Er det ikke sådan en revning i knoglen? Bliver det halte af det?
Peter
Ja, det bliver det. Det bliver meget halte af en fissur og ty. Og nogle gange er fissurerne sådan en udelukkelsesdiagnose, altså forstået på den måde, at man kommer ud til en hest, der er meget halte. Man finder ikke rigtig nogen ømheder omkring ledene, men halt er hesten jo. Samtidig finder vi det, vi kalder linjerhalthed.
Det er altså, når man mærker meget forsigtigt og omhyggeligt mærker benet igennem knogle for knogle, så kan man finde i et eller andet sted, at der er linjer, hvor hesten er øm.
På de store rørknogler. Og så finder man røntgenapparatet frem og tager nogle billeder og ser, om der skulle være en revne. De kan have alle mulige fæsoner. Det kan være skrå revne, det kan være lige ned.
De kan også have sådan en spiralform, de her fissurer. Og de er typisk lettest at erkende efter en 10-14 dage efter skaden er sket,
fordi så sker der det, at skelettet begynder at fjerne mineralsk materiale i området lige nærmest ved fissuren for at påbegynde en reparation. Og så kommer fissuren til at fremstå.
Tydeligere på røntgen.
Annie
Man kan godt
Peter
komme til at overse en fysio, det er faktisk bare det, jeg prøver at sige.
Annie
Ja, det er ikke svært at se den i starten, men det er jo faktisk der, det er vigtigst, at hesten står stille.
Peter
Ja, men altså man kan i sådan nogle tilfælde så, hvad skal man sige, så får hesten the benefit of the doubt. Altså så giver man dem bogsro og smørte stillende og ser, hvordan det går. Og så prøver man at så...
Typisk vil jeg jo forsøge at tage røntgen sammen på stedet med det samme, men nogle gange så bør man gå tilbage 10-14 dage senere, selvom man ikke har fundet noget den første gang.
Annie
Jeg troede faktisk ikke, at de skulle have smertestillende, hvis det var en fissur.
Peter
Det kommer lidt an på, hvor ringe de er. Der er grænser for, hvor ondt de må have. Vi skal også sørge for, at de bliver ved med at æde. For at de ikke går ned rent stofskiftemæssigt,
men også for, at de ikke går hen og udvikler mavesår.
Annie
Men stadigvæk, så skal de ikke have det så godt, at de begynder at støtte på benet.
Peter
Helst ikke for meget, nej. En fissur eller et brud, hvor vi har relativt gode behandlinger, det er hovbensbrud og hovbensfissur. Fordi at... At hovbenet befinder sig nede i håven. Så har vi jo en naturlig gipsbandage til knoglen.
Det man så gør, det er, at man sætter en sko på med nogle sideoptog, som låser håven sådan, så håven ikke kan give sig ind i. Hvis der bliver sat vægt ned på benet. Og de har som regel en rimelig prognose,
medmindre de går lige op i ledet, og at brudstykkerne er forskuppet meget i forhold til hinanden. Er der forskuppelse af fragmenterne, så er der en ret stor risiko for slidgigt i efterfølgende.
Annie
Hvad så er der andre af de der akut opståede haltheder?
Peter
Så er der knæskaldslåsningerne, som vi får jo. Mindst en gang om året er der folk, der ringer ind og tror, at deres hest har brækket benet, og så er det så fordi, at knæskallen sidder fast op over lidirullerne til lovbenet og
ikke kan løsnes af hesten selv. Og så kommer benet til at hænge sådan lidt mærkeligt akavet bagud. Det kan godt tolkes som et brud. Det er det ikke.
Samtidig kan vi reponere knæskallen, eller også kan hesten finde ud af at gøre det selv. Men det ser da dramatisk ud.
Annie
Og det er faktisk noget af det, der ville kunne trænes væk, eller i mange tilfælde. Der findes også operationer, ikke?
Peter
Jo, jo. Altså man skal sige, at en hest, der står og får låst sit knæ mange gange i løbet af dagen, og ikke er i stand til selv at bringe sig ud af det, der ville man typisk vælge, eller i hvert fald overveje en operation.
Som går ud på, at man laver to eller tre rækker af lodrettet snit i en ledbånd, der sidder indvendigt på knæet, som holder knæskallen fast.
Den hævelse og det slag, der opstår ved det indgreb, gør, at hesten bliver bedre til at kunne aktivere knæskandling.
Annie
Men anbefaler du ikke, at man forsøger at se, om træning kan gøre det inden en operation?
Peter
Jo jo, men som jeg siger, til de der heste, der var det virkelig alvorligt, hvor de ikke kan bringes ud af det på anden vis. I gamle dage, der skar man bare det indvendige knæbånd over, og fandt ud af, at det gav jo i hvert fald hos nogle heste...
Problem senere hen, hvor de kunne finde på at udvikle noget slidtgigtigt knæ på grund af den instabilitet, der opstod i grebet. Så en ren overskæring af knæbånd er ikke noget, jeg har gjort i mange, mange år. Men det kan selvfølgelig være, hvad skal man sige...
Hvis hesten vidder lige, hvis man hverken vil manipulationer eller bedøvelse eller noget som helst er i stand til at bringe hesten ud af låsningen, så kan det jo være den sidste udevej. Men ellers langt hen ad vejen, de fleste heste, der bare gør det en gang imellem,
det er typisk unge heste og typisk også større heste, der er træning vejen ud. Der findes øvelser og træninger, og det er langt at foretrække frem for, at vi skal til at lave indgreb.
Annie
Rikke Ries har samlet et program decideret til heste med knæskældslåsning. Jeg lægger lige et link her nedenunder, hvis man vil læse lidt mere om, hvordan man træner en heste med knæskældslåsning.
Hvad med MUC-infektioner, et sår, et eller andet?
Peter
Jo jo, selvfølgelig. MUC er jo i starten en overfladisk hudbetændelse, som kan gribe om sig, og hvor bakterierne også kan vandre igennem huden og ind og finde frem til lymfekarsystemerne,
og så giver anledning til De har meget hævede ben, altså nærmest elefantben, som de kan få hestene. Selvfølgelig giver det halvtid. Mug i sin mildeste grad giver næppe anledning til det store, men ja, hvis de går hen og får lymfangitis eller rosen.
Hvad man nu vil kalde det. Så er hesten af halte. De kan også have feber og den slags ting. Det er jo så, kan man sige, meget medicinsk, at man går i gang med at behandle med antibiotika og måske lidt binyrebarkhormon og
noget nødstyvigt for at dæmpe inflammationen og begrænse hævelsen.
Annie
Men det er vel heller ikke noget, der sådan akut opstår, er det det?
Peter
Det kan det faktisk godt være. Det har jeg faktisk oplevet. Heste, hvor man ikke havde en anelse om, at der var muk, kan lige pludselig stå og have udviklet rosen eller løbfangelis direkte. Okay.
Og det må være, fordi det er gået hurtigt. Et sår kan også gøre det. Altså et lille stik sår, eller sådan noget, kan også gøre det. Det er klart, at når vi kommer ud til sådan en hest, der står og er sådan febrilt, subfebrilt, med meget hævet ben,
Og kun i et af dem. Så begynder man jo også at være sådan i at skulle overveje, om der befinder sig et meget lille stik sår, og måske noget, der har fundet adgang til et led.
Så det er klart, det tager man alvorligt og sørger for at behandle. Og meget ofte så ringer vi folk til os og siger, også i vagten, at nu har jeg en hest, der står med et hævet ben, med at den halve spørgsel er, men måske en lille smule. Men så spørger jeg så, bliver det bedre, når den kommer på folk?
Og hvis folk svarer ja til det, så kan man sige, så har det ikke den samme akutte. Heste kan få hævelser af mange ting. Altså et foderskifte kan jo give diffus hævelse af alle fire ben på en hest.
Uden at det er noget, der er behandlingskrævende, eller hvor man indsiger, at man vil kunne behandle det. Men et enkelt ben og hævelse, der ikke fortager sig, når hesten har været ude og røre sig lidt, det bør man altid tage alvorligt.
Annie
Men det her. Det er jo sådan lidt de der meget tydelige haltheder, men langt de fleste haltheder er det ikke dem, hvor vi... Oplever en smule asymmetri, altså en eller anden form for diffus halthed, eller er det ikke typisk det, du kommer ud til?
Peter
Jo, det tror jeg nok, det er, men det er jo også fordi, at folk afventer lige at se, jeg kommer jo typisk, de fleste af de patienter, jeg ser, de har været halvdiminimum i en uge.
Ja, okay. Og længere. Det er jo både et spørgsmål om økonomi, at det er dyrt at få dyrlægebesøg, men også det faktum, at jeg har et arbejde, der er velsignet af, at mine patienter i stor og høj grad kan hele sig selv.
Der er rigtig mange halvheder, der går i sig selv, inden vi når at se dem heldigvis. Og det er jo klart, at det gør, at folk tænker, at vi venter lige. Og holder man hesten i ro og den slags, så er det meget få skader, der ikke, hvad skal man sige,
eller der bliver værre af, at man ser tiden af og giver dem ro.
Annie
Så de haltheder, der ikke går i sig selv, dem, der er sådan lidt on and off eller har været i længere periode, hvad er det så typisk for nogle haltheder?
Peter
Det er seneskader, det er gaffelbåndsskader, dem ser jeg rigtig mange af. Det er også ledskaderne, slidgigt og den slags ting. Det er jo sådan, at en hest, der laver en forrydning, hvis den har et sundt og rask led, så vil den typisk være i stand til at komme sig ind for en uge, 14 dage.
En hest, der har slidgigt eller andre skader omkring ledet. Det vil typisk være meget længere om at komme sig. Efter en forrydning for eksempel, så kan det være over dobbelt så lang tid, før de ligesom har fået restitueret sig.
Og dem ser vi i nogen af, fordi så begynder folk alligevel at blive lidt bekymrede, når hesten efter 14 dage stadigvæk halter.
Annie
Og hvad siger du, så er det typisk nogle seneskader?
Peter
Ja, det kan være seneskader, men det kan også være ledskader, ledbrændsskader, slidgigt, som vi får fornøjelsen af at kigge på.
Annie
Jeg har faktisk fået et spørgsmål, og vi bliver jo nødt til lige at tage det med, når der kommer. Det er Merete, der har skrevet, at hun har en 13-årig islanderhest, som snubler en del, hvor både hest og hund falder,
så den bliver ikke reddet mere på grund af det. Det lyder også meget farligt. Nu har jeg lagt mærke til, at den altid står med det ene bagben langt fremme, når den spiser hø, og så tænkte jeg, kan det være spat?
Peter
Snubbelen, umiddelbart vil jeg ikke. Min første tanke, det vil være forbenene. Gaffelbånd, forknæ og den slags ting.
Annie
Når den snubler meget, så tænker du noget af det her?
Peter
Ikke så meget, nej. En klassisk spatheste vil typisk have tilbøjelighed til at tabe et ben, eller være lidt stivere til den ene side på et budespor og den slags ting. Det er ikke så meget snubbelen.
Annie
Nej, okay. Så når heste snubler, så er det altid forbenene, der er problemet. Man kan ikke have heste, der går og snubler på bagbenene.
Peter
Der er ingen, der kan sige altid, men oftest.
Annie
Ja, så er det forbenene, de snubler på.
Peter
Ja. Okay.
Annie
Jeg vil så lige tilføje, at vi har faktisk lavet en episode, der kun handler om, når hesten snubler. Så jeg lægger lige et link til den også. Det var en julekalender-afsnit på et tidspunkt, men det kan være, at Merede har lyst til lige at høre den, fordi der har du i hvert fald flere forskellige ting.
Ja. Også hvad man kan gøre. Fordi det kan også være rent dogenskab, kan jeg huske, du sagde, altså at de faktisk bare vender sig til, at de ikke rigtig får løftet benene ordentligt, og man kan begynde at lave noget træning.
Peter
Det er det der med, som Rædde beskriver det.
Annie
Det er
Peter
ikke bare tjuskeri. Nej. Det er det altså ikke.
Annie
Så hvad vil du anbefale, hun gør udover at høre et afsnit mere om?
Peter
Jamen altså, hvis der er noget af det der, der vækker genklang hos hende, eller hvis der er noget, hun kan se eller genkende hos sin egen heste, så synes jeg, hun skal søge dyrlæge.
Annie
Ja. Men din umiddelbare tanke er ikke spat?
Peter
Ej, lige umiddelbart.
Annie
Og spat, det er en ældre ledskade, er
Peter
det sådan det? En skidlig ledelse i hasen, skidlede det, der svarer til vores vrist.
Annie
Ja. Yes. Og man kan godt have, man kan godt have, man kan se det på røntgen, uden at den nødvendigvis er spat. Altså, den skal også være halt af det, for hvis du kalder det spat. Altså,
Peter
hvis vi skal have en, hvis vi skal, Hvis du korrekt diagnostiserer en hest med spat, så forudsætter det 1. at hesten er halt, 2. at du kan fjerne haltheden med en lokalbedøvelse af hele hasen, og du kan finde noget på røntgen.
Det er de tre forudsætninger for, at man kan stille diagnosen spat.
Annie
Og spat er bare én slidgikledelse, men kan vel også være slidgik i andre led?
Peter
Ja, ja, så kalder vi det bare slidgik.
Annie
Ja, okay, det er bare lige, hvis det er hasen, så kalder vi det spat, og alle andre steder, så hedder det slidgigt.
Peter
Det er en lægemandsdiagnose. Skal man sige det på latin, så er det jo kronisk deformerende degenerativ, også det var atritis. Værsgo. Det gør ikke nogen glæder, men der er de der tre forudsætninger for, at vi kan kalde det spat.
Annie
Nu var jeg lidt hurtig til at afslutte vores podcast sidste gang, så nu vil jeg høre, om du har mere, du gerne vil tilføje om de mest almindelige typer af haltheder?
Peter
Nej, jeg synes, det kunne være fint, hvis der var nogle spørgsmål, og det synes vi faktisk også, det kunne være fint, hvis vi kunne, hvad skal man sige, samle op på dem fra gang til gang, sådan så det ikke skal være på skrift.
Det vil jeg gerne have mig fra at bede, hvis jeg kan slippe.
Annie
Ja, ja, men altså, du kan jo sagtens svare her, som Merete, der skrev ind med hesten, og jeg kunne sige, nu kørte vi jo ret hurtigt hen over forfangenhed, så det kan jo være, der er spørgsmål til den. Så kan vi jo tage et afsnit om forfangenhed, hvis det er aktuelt.
Men du
Peter
har jo fuldstændig ret. Vi har jo snakket om opbrændighed, er vi ikke, om forfangenhed.
Annie
Men den er jo stadigvæk vigtig, og det er stadigvæk noget... Der er mange, der er
Peter
bekymret for det. Jeg tror også, at hvis man er interesseret, så kan man finde ind til flere artikler, både hos os og hos andre dyr.
Annie
Ja, ja, og podcasts og interviews og sådan noget. Jeg tror faktisk også, at der ligger et foredrag om forfanghed inde i medicinhåndteringskurset. Og så vil jeg lige tilføje, at hvis man skal nå, der er flere, der har spurgt efter, om vi ikke vil komme til Fyn igen. Og det gør vi jo nu på lørdag den 23.
kl. 10. Der er vi i Land og Fritid i Aarup. Og skal man nå på medicinhandlingskurset på Fyn i den her omgang, og jeg tror ikke, vi kommer før engang til efteråret igen, vi kører ikke så tit til Fyn, men skal vi nå det, så er det en god idé at komme i gang, for det er altså lige de her 7-7,5 times teori, man skal igennem, inden man møder op til den praktiske del.
Peter
Ja, så kan man lige få købt nogle fornydenheder hjem til hesten, når man alligevel er i land og fritid.
Annie
Ja, ja, det kan du godt lide at være i land og fritid. Det er en fin butik. Den 26. maj, det er så på Tirsdag, der er det Hesteklinik. Det er Signe, der holder medicinhåndteringskursus over i Slagse. Og så holder du igen den 9.
juni, og det er hos hovstok i Sæbro nær Aarhus. Så det er sådan de tre næste, hvis man skal nå at have medicinhåndteringskursus, inden man går på sommerferie, og man skal til at give ormekura til følge, eller hvad det er.
Men igen, det er jo kun nødvendigt, hvis man har heste, som ikke er udelukket fra konsum. Og så næste episode, med mindre at der kommer en masse haltheder, så tænker jeg,
at vi kan prøve at snakke om, hvordan vi forebygger de her skader. For eksempel ledersceneskaderne. Men det kan vi jo snakke om næste gang.
Ja. Vi høres ved.